23948sdkhjf

Minister: Hypermarkeder vil øge velstanden

Finansministeren vurderer, at det kan give samfundet en milliardgevinst, hvis man åbner for nye hypermarkeder.
Dansk Supermarked er klar til at bygge endnu større, og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) indleder nu forhandlinger om at ændre i planloven, skriver Børsen.

I et nyt svar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen til Folketingets finansudvalg fremgår det, at der vil være en velstandsgevinst på to milliarder kroner, hvis man afskaffer størrelsesbegrænsningerne i planloven, og dermed giver plads til hypermarkeder.

- Det vil gøre det nemmere for butikkerne at opnå stordriftsfordele, hvilket vil kunne bidrage til at styrke produktiviteten i detailhandlen, skriver ministeren i svaret.

I november fremlagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen planen "Vækst og udvikling i hele Danmark", der lægger op til at øge grænserne for butikkers størrelse. Regeringen vil blandt andet gerne give tilladelse til butikker på op til 5.000 kvadratmeter, sammenlignet med de nuværende 3.500 kvm.

Det skal Folketingets partier nu i gang med at forhandle om.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096